Systemfejl og sorg

I dag på mit arbejde begyndte Helligånden at tale til mig. Midt i en kundesamtale om en systemfejl.

Jeg sidder i telefonisk kundekontakt hos Nordea. Jeg gider ikke gå i detaljer, for det ville tage en krig og en hel masse forklaring – du skal bare vide og forstå at hvis systemerne ikke spiller i forhold til dine investeringer, så er det i sidste ende mig du får fat i. Så i dag, ligesom alle andre dage, havde jeg en kunde igennem. Lad os kalde ham Bent (for det tror jeg faktisk han hed). Bent var ramt af en systemfejl der gjorde at hans fuldmagt ikke fungerede. Det var fuldmagten til hans afdøde mor på 98. Nærmest af refleks svarer jeg at jeg kondolerer. Og normalt bliver det til sådan en formalia ting, hvor kunden svarer “tak”, og så snakker vi ellers videre. Jeg har ofte de her kald igennem hvor vi er ved at rydde op i afdødes depoter og konti.  Men i dag var det anderledes. Han bliver stille et øjeblik og svarer..

”Hun ville være blevet 99 på mandag. Jeg troede hun ville krydse de hundrede. Men i lørdags sov hun ind. Det gik rigtig hurtigt lige pludseligt.. Det var der ikke nogen der havde forberedt mig på. I det mindste var det en rimelig smertefri proces.”

Kender i de der situationer hvor verden pludselig står stille – Som om hele verden holder vejret? Det var sådan én der ramte.

Jeg forklarer Bent at jeg havde en morfar som jeg holdte meget af som blev syg. Som var syg længe. Og det var ikke just smertefrit. Og jeg svarede ham, at jeg trods alt er glad for at høre at det så er blevet rimelig smertefrit for alle parter – ment på den bedst mulige måde. Han takkede, og samtalen slutter kort tid efter, tilbage i virkeligheden med systemfejl og aktier. Og verden begynder at trække vejret igen. Og i bedste stil som kun Gud kan tilrettelægge sådan noget, tror jeg ikke der var nogen der oplevede blikket i mine øjne eller tårene.

Det er en underlig følelse at beskrive, og jeg tror ikke helt jeg kan sætte ord på den. Det føles som om at min sjæl lovpriste og græd på én og samme tid. Det føltes som om at mit hjerte blev knust over Bent her. Som om at Helligånden der sørger.. Smittede min ånd. Og når du hører det, når du mærker det.. Så kan du kun tilslutte dig lovsangen med tårer i øjnene. Det lyder selvmodsigende at lovprise med tårer i øjnene indtil du har prøvet det.

At høre og mærke Guds ånd så tydeligt være knust over et andet menneskes tab, er en virkelig syr-realistisk følelse. Men den ærefrygt det efterlader, er til at blive høj af. Pludselig er ordene i Biblen om Gud der sørger med den sørgende.. Virkelige, på en helt anden måde.

Og i refleksionen senere på vej hjem i metroen (hvilket jeg har lært er et godt sted at lytte til Gud – lige dér, midt i larmen!), hører jeg Helligånden hviske..

”Den der.. Den tog du på reflekserne, Kevin. Tænk hvad du ville opleve hvis du begyndte at opsøge de øjeblikke i stedet for at tage dem der bare dumper ned i skødet på dig. ”

 

 

 

Skal vi lige lade den hænge et øjeblik?

Jeg ved ikke engang hvordan jeg skal bygge videre på den der. Jeg tror ikke jeg kunne ha’ sagt det bedre selv.

Tænk hvad vi ville opleve hvis vi opsøgte at mærke Guds hjerte for menneskerne omkring os. Tænk hvad vi kunne gøre med den længsel og passion Gud har for vores samfund. Tænk hvad folk ville sige om den kirke der opsøgte at være med til at græde med dem i deres sorg.

 

Vi priser og tjener en Gud der sørger med de sørgende.

Advertisements

1 Comment

Filed under Wanders

One response to “Systemfejl og sorg

  1. Kære Kevin, tak for din fine beskrivelse af et særligt øjeblik og dets betydning for dig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s