Helligånden

Hvis du indtil videre har synes at min blog har virket lidt ‘oppe i skyerne’, kan du vidst godt bare holde op med at læse nedenstående blogpost, og gå ud og lave dig noget toast i stedet – ingen sure miner 😉

Vi har haft besøg af Paul i denne uge, som har snakket om helligånden, og hele dimensionen af det spirituelle i denne uge. Lige fra første gang jeg mødte Paul vidste jeg at der var noget over ham, der bare var.. Anderledes. Det er svært at forklare præcist hvad det var, men min mavefornemmelse var trykket stemning, spænding, og afventning når han trådte ind i rummet. Vi snakkede om hvad vi forventede i løbet af ugen, og der var flere ting ved ham der begyndte at være tydeligt:
Han var en helt almindelig mand. Meget ydmyg, og meget glad. Han smiler et smil der får en til at have lyst til at være omkring ham.
Han var ikke en helt almindelig mand. Hele aspektet af den spirituelle verden omkring os lå meget åben for ham. Han ‘forsvandt’ en gang imellem, så at sige. Det viste sig at det hele handlede om at han stoppede op for at fornemme atmosfæren, og lytte til helligånden.
Han talte meget i tunger. Ikke altid når man forventede han ville tale i tunger, men det blev langsomt mere og mere tydeligt hvornår – det vender jeg lidt tilbage til senere.

Jeg var rigtig spændt på at se hvad Paul ville lære os. Jeg måtte dog relativt tidligt på ugen indse, at det hele ikke handlede om mig. Allerede den første dag, gik det op for mig at jeg nok var en smule længere end de andre. Jeg kunne godt fornemme atmosfæren skifte omkring os, når visse ting blev sagt ud i rummet. Jeg fornemmede godt en kold fornemmelse ned af ryggen når folk fortalte om nogen af deres oplevelser, meget lig hvad Paul gav udtryk for han fornemmede. Den første aften brugte vi på at bede for nogen af de unge mennesker der ikke havde det super fedt med det spirituelle omkring os, og jeg stilte mig ofte på sidelinjen – og blev totalt overvældet over hvor meget af det Paul snakkede om, som det meste af tiden var rimelig meget mere spirituelt end man plejer, jeg faktisk opfattede, forstod og følte selv. Jeg har længe godt kunne fornemme skiftene i atmosfærerne, og er blevet bedre løbende til at opfatte og forstå hvad det egentlig er. Så det her var en oplagt mulighed for at blive bedre. Det var en lille smule skræmmende. Jeg synes ikke selv jeg er så god til alt det her, men det viser sig at jeg er en hel del bedre til at forbinde end mange andre på holdet. Ganske interssant..

Jeg indså som sagt at det her formentlig ikke ville være ‘min’ uge. Der blev bedt for frygt, det kunne jeg ikke rigtig relatere til. Det spirituelle er ikke altid helt til at forstå, men jeg arbejder da på det, og jeg er ikke decideret skræmt. Der blev bedt for at folk på tale i tunger, det kunne jeg heller ikke rigtig relatere til, det gør jeg allerede.

Torsdag aften oplevede jeg dog noget nyt – Jeg græd af grin. Vi bad for hinanden, og Lucy og jeg var flade af grin. Jeg har flere gange set på folk der bliver fyldt af helligånden og griner, men ikke selv oplevet det. Det har jeg så nu!
“Fedt!”, tænkte jeg. “Jeg vokser alligevel rimelig meget, selvom Paul i sig selv ikke bruger tid på at bede for mig!”. Og jeg var godt tilfreds med det.
.. Du kan godt fornemme det ikke? Lige om lidt vender det hele 180 grader..

Den sidste dag snakkede vi om kirken, og dens opgave. Vi brainstormede, og jeg rakte hånden i vejret for at tilføje en tanke. Paul kiggede lidt på mig, spacede ud som han nu en gang gjorde i et stykke tid.. Og så sagde han “Du er en kirke-planter og en pioneér Kevin, ved du godt det?”

Han fangede mig totalt på det forkerte ben. Hvad hulen snakkede han om? Det var slet ikke det jeg sagde..
Men han blev ved. Så jeg lyttede efter. Og det gik op for mig hvad der skete. Paul blev ramt, og stod og profetede over mig.
Han blev ved i cirka 10 minutter, midt i hvad der ellers skulle være lektionen. Han stoppede kun op et kort øjeblik, kiggede sig rundt i lokalet og sagde “Ja, der blev lige åbnet et vindue her, i må lige have mig undskyldt et øjeblik..” Og profetede videre.

Som min kære bror Allan (Hej Allan) sagde senere den dag – vær varsom omkring profetier. Paul er rimelig god til det her, men han kunne tage fejl, tolke på hvad han oplever, osv., men jeg har dog alligevel en mentalitet af “Hvis han har ret, vil jeg gerne være parat.” Der var flere ting, men jeg kan specielt godt lide den her sætning: “Du er en leder. Men du er den slags leder der ofrer sig selv for de andre. Du lægger dig ned for at dø, for at de andre kan leve. En leder helt ind i hjertet – en ægte leder.”
Og så snakkede han om Jezebel-ånden. Så må du selv gætte dig til hvad dét er, eller gribe din bibel (Hint: kongebøgerne)! 🙂

Guds humor slår til igen. Netop som jeg tror at den her uge ikke skulle handle om mig, og har indfundet mig med det og har det godt med det fordi jeg lærer en masse på sidelinjen.. Bliver spotlightet ført over på mig, når jeg mindst forventer det. Jeg kan ikke rigtig gøre andet end at grine. Jeg er dog liiidt træt af at Gud bruger situationerne som denne til at skubbe mig fremad – for hulen, så gør det dog når jeg er klar på det! 😀
Det er vidst en del af charmen.. Og jeg griner da også hele vejen!
Jamen altså..

Vi er langt om længe ved at gå ind i foråret i dag. Det har været bragende solskin i dag, og har været ude og gå i en af de parker der er i Carlisle i det gode vejr. Det blæser stadig en halv pelikan, men når man ikke står i skyggen eller vindstødende er det faktisk lidt for varmt til at have vinterjakken lynet helt op over ørerne – Fantastisk!

Og så har jeg spist en kænguru burger i går. Det er bare lækkert, det er?

ÅRH, det havde jeg næsten glemt! Vi har holdt påskefrokost! Du godeste.. Der er allerede langt væk i mit hovede, og det var i lørdags.. Det har været en hektisk weekend 😀
God mad, masser af mennesker (31 med spædbørn), og masser af gak og løjer.

Og en fantastisk søndag hvor jeg mere eller mindre ikke lavede en skid – men Jesus genopstod, så det var en god dag! Basta!

Det er desuden mere eller mindre besluttet at min outreach destinationer er Grækenland + Cypern. Så vi skal til Sydeuropa og snakkede håb, fremtid, og økonomi. Ja mand! Vi tager mere eller mindre af sted om en måned, så det er faktisk lige om lidt.. Jeg er ikke helt sikker på om jeg er klar endnu.. Jeg skal i hvert fald ha’ fundet mig et ordentligt liggeunderlag. Mit nuværende er.. Dårligt. 

Jeg savner Danmark. Jeg savner jer! Jeg ser frem til at være tilbage og fortælle jer om alt muligt jeg har glemt alt om at skrive på denne her blog.. Og vise jer alle de billeder jeg stadig ikke har fået uploadet (JEG VED DET GODT)..

/Kevin

 

 

Advertisements

Leave a comment

Filed under Uncategorized

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s