Stadig i live!

Jeg er her stadig! Min computers oplader dødede desværre, så har ikke haft så meget internet adgang i de seneste 7 dage.

Der er sket rigtig meget i de seneste syv dage.
Vi har igennem weekenden haft en 24-timers bønnesession. Idéen er, at der døgnet rundt er nogen der laver en-eller-anden-form for lovprisning. Mængden af kreativitet har været massiv – der er blevet malet, skrevet digte, tegnet masser af tegninger, bedt, danset, sunget, læst, grædt, grint, hygget. Mit absolutte favorit øjeblik var dog da jeg så det papir der var blevet skrevet til mig i alt det her. Der var en der kom på idéen at bede for hver person på holdet, og skrive input vi får ned. For mig stod der blandt andet “Rebel – men på den gode måde”. Det lyder godt, går det ikke? 😀

Vi har været ude og dele te/kaffe/varm kakao ud på Botchergate igen i lørdags. Det var lidt mindre underligt denne gang, da vi faktisk stod ved boden og delte ud denne gang, og ikke bare var med til at bede for dem der gør det. Samlet set var vi der fra 22-02, og så hjem og have 3 timers søvn, og så skulle Kevin da være med til 24-timers arrangementet.. Jaaa.. Det havde jeg ikke planlagt så godt. Heldigvis fik vi masser af tid til at slappe af resten af søndagen, og mandage er generelt hviledage i vores skema!

For tiden har vi besøg af Jolanda fra Syd-Afrika der snakker om synd på Jesu kors. Umiddelbart et emne man burde kende rimelig godt, men der kommer da alligevel nogen fine pointer frem som jeg aldrig har tænkt over. Kodeordene her er autoritet, os som fungerende præster for Gud, og ansvar. Hun bor i Skotland, så hendes accent er en fantastisk blanding – hun er lidt svært at forstå om morgenen når man ikke har fået tunet ind på hende endnu 🙂

Jeg har haft nogen fantastiske diskussioner og generelt snakke med den nyeste på holdet, Samantha fra USA. Jeg er fascineret over hvor meget jeg egentlig kan ha’ til fælles med en ung dame fra Kansas!

Jeg har fået et brev fra en af mine gode venner fra gymnasiet i forgårs. Det var fantastisk, selvom det nok er det mest useriøse brev jeg nogensinde har fået.
Fritz, hvis du læser det her, du er for nice!
Mark, Annette, Anne, Jeppe: Jeg ved i læser det her. Jeg savner jer! Jeg ser frem til at kunne hilse på jer igen en gang til sommer!
Til alle jer i CityKirken:
Tusind, tusind, tusind tak! Mindre kan simpelthen ikke gøre det. Tak for jeres moralske opbakning, for jeres bønner, for jeres financielle opbakning, for jeres kærlige tanker, for at opmuntre mig i det her.. Tak!

 

Hvis nogen af jer andre skulle føle for at sende mig et brev også, har jeg nedenstående adresse. Jeg lover at sende et brev retur!

Kevin Lund-Hansen
Old Vicarage
West Walls
Carlisle, Cumbria
CA3 8UF
England, UK

Foråret er helt officielt startet i dag, da jeg har set de første af de der lilla blomster i baghaven der springer ud når foråret er her (Undskyld mor, kan simpelthen ikke huske hvad de hedder)! Vi har en hel masse sol for tiden, selvom her stadig er cirka lige så koldt som hjemme i Danmark. Måske et par grader varmere, men ikke noget man umiddelbart ville prale af.

Det har højst sandsynligt været en af de hårdeste måneder af mit liv, rent spirituelt. Gud har ikke været sød ved mig – men det var heller ikke hvad jeg forventede (eller hvad jeg havde bedt om, mere eller mindre indirekte). Men samtidig tror jeg aldrig jeg har vokset så hurtigt spirituelt og mentalt. Jeg er ofte fuldstændig tappet for energi når jeg går i seng, for det hele går bare stærkt.

Men for første gang i rigtig lang tid, er jeg oprigtigt glad.

Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor glad jeg egentlig er for det her.  Jeg er omgivet af de mest fantastiske mennesker, af de mest fantastiske muligheder, og af den mest fantastiske Gud, der fortsat arbejder i, for, og med mig.

Jeg skriver det lige igen.

Jeg er så. Glad.

Jeg vil slutte af med at smide et link til denne smukke sang som jeg lærte at kende i går aftes. Jeg har simpelthen ikke kunne få den ud af hovedet!

https://www.youtube.com/watch?v=F1Zq_oQTuq8

Advertisements

Leave a comment

Filed under Uncategorized

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s