Carlisle – dag fire

Yes! Today was good! (Ja! Idag var en god dag!). Citatet er fra min tyske roommate Janik, som synes jeg skulle starte min nyeste blogpost med et citat fra ham.

Men idag har været en rigtig god dag. Vi er for alvor begyndt på delen hvor vi faktisk skal lære noget i dag, så nu er det pludselig ved at blive seriøst. Der har været en masse dybe tanker om hvad der forventes at vores ophold her, og en masse snak om hvad der ikke skal forventes.

Jeg synes lige jeg vil ta’ en runde af de mennesker der er på holdet:
Min ene roomie Janik – Han er tysk, kommer fra Göttinge i Tyskland. Hans engelsk er utrolig godt. Han er meget boglig, og virker til at være virkelig dedikeret.
Min anden roomie Miguel (udtales Mig-el) – han er fra Spanien, Costa del Sol. Han fryser hele tiden, det stakkels menneske (“Please pray for him! Send more money to buy clothes!”). Han har overtaget sin fars arbejde i et langt stykke tid, og er vidst nok den ældste på holdet. Han har skrevet sin egen bog, og har en masse at fortælle. Virkelig gæv gut, men han er meget nice!
Daniel – er fra Norge. Meget høj person, kan slet ikke være i sengen, så han er i samme båd som Miguel. Ham må i også gerne bede for. Han tegner utrolig godt, og har nogen virkelig dybe pointer en gang i mellem – ellers virker han bare glad hele tiden.
Så er der det hollandske par Anne & Susanne. De er taget af sted sammen, for at vokse sammen. Anne har virkelig god humor, og virker altid oplagt og glad. Susanne har rimelig svært med det engelske, men hun prover at snakke så meget som muligt, og jeg tror allerede hun har rykket sig en del. Hun er også altid glad, og griner fjovet når hun ikke kan følge med.. Og dog er hun rimelig godt med. Jeg er faktisk ret imponeret over hendes dedikation.
Så er der Adele (ja, ligesom hende sangeren. Den joke havde hun ikke hørt en million gange, siger hun. Jeg tror ikke på hende). Hun er fra London, så hun er ikke så langt hjemmefra. Adele og jeg kommer ret godt ud af det med hende, og det er ikke for hendes seriøse indslag (de er der også en gang imellem). Jeg har lært at det engelske ord for det vi gør er ‘banter’, det vil sige at vi går og små-driller hinanden.
Så er der Meriam. Hun er fra den anden ende af Norge end Daniel, har jeg lige fået at vide (sjov fact: Når normænds skal forklare hvor de er fra, så bruger de deres arm til at symbolisere Norge, og peger og fortæller. For åbenbart ‘ligner Norge herre meget en arm’.. De er skøre, de nordmænd). Meriams stemme minder mig virkelig meget om en derhjemme, så det skulle jeg lige abstrahere fra til at starte med. Hun er utrolig hjælpsom, og jeg snakker dansk til hende når hun snakker direkte til mig.
Så er det Robyn. Robyn er fra Canada, så hun fniser så alle andre har det koldt, for hun er vant til ekstremt lave temperaturer. Robyn har været rigtig stille indtil i dag, hvor jeg bevægede mig ind i en Starbucks med hende. Pludselig kom der er en længere forklaring om hvordan hun har arbejdet i en lignende butik derhjemme, og livet i Canada. Utroligt hvad en kop kakao kan starte.
Så har vi Jake. Jake hedder egentligt Janet, men eftersom hun introducerede sig som Jake (og foretrækker Jake) hedder hun nu officielt Jake.Hun er fra Virginia, og er altid rigtig glad. Hun er nok den gladeste amerikaner jeg nogensinde har mødt, og jeg har efterhånden mødt et par glade amerikanere.. Hun har studeret mode på Uni i 3 år, selvom hun ikke ved hvad hun skal bruge det til. Og så er hun typen der elsker sprog, selvom hun ikke taler andet end engelsk. Fantastisk hvordan en positiv attitude kan ændre alt.
Så har vi Josine (udtales med et fladt j), som også er hollænder. Hun er ikke fra samme område som de to andre hollændere, og går meget op i at henvise til ‘The Nederlands’, og ikke bare ‘Holland’, da hun officielt ikke bor i Holland (jeg har stadig ikke helt forstået hvad forskellen er. Det er vidst noget tilbage fra gamle dage med nogen afgrænsninger. Jeg arbejder på det). Josine virker også rigtig flink, og hun er uddannet som lærerinde for de yngste elever i den hollandske folkeskole.

Alt i alt er det en virkelig spøjs forsamling. Men jeg kan se det samme glimt i øjnene hos menneskerne der er her – glæde, energi, og forventning. Og så er det faktisk kun en god ting at der er lidt af alle slags mennesker, for så er det bare fedt at være her.

Jeg vil slutte af med at citere vores leder fra i dag: Drøm større. Lad dig ikke begrænse, lad dig ikke være tilfreds med halvhjertede drømme. Gå ‘all-in’. Drøm så stort, at du ikke selv magter det, og find så folk til at støtte dig i din drøm.
Sammen er vi stærke.

Jeg er virkelig glad for at være her.
Jeg elsker jer derhjemme!

Advertisements

Leave a comment

January 28, 2013 · 10:18 pm

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s