Tak.

Jeg har en million ting at melder for dag tre. Og jeg tror næsten ikke jeg overdriver. Men jeg vil alligevel dedikere denne post til at skrive én enkelt ting:

Tak.

Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak.

Og takken går ud til jer der sidder og læser det her.
Dig der kiggede på mig da jeg sagde jeg overvejede at tage en DTS og sagde “Du er vanvittig!”.
Jer der kiggede på mig og sagde “Det er lige dig, gør det!”.
Dig der sagde “Du bliver bare ikke sådan en fanatiker når du kommer hjem, for så er du min værste ven!”.
Dig der kiggede på mig med store øjne og sagde “Kommer du så aldrig hjem igen?!”.
Jer der var med til at støtte mig fra starten.
Jeg er der er kommet til løbende.
Jer der kom til i sidste øjeblik.
Til min familie.
Til min kirke, og al vedhæng til kirken.
Til mine venner.
Til mine nu forhåndværende kolleger.
Til personen der nævnte det her sted i første omgang.
Til alle jer der sidder og tænker “Dit sentimentale fjols, vi har fanget den”.

 

Tak.

Jeg skriver det lige igen – tak.
Og dig, tak.

Tak.

Også dig nede på bagerste række, tak.

Tak.

Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor meget jeg sætter pris på jeres opbakning, for uden jer var jeg aldrig noget hertil. Og at nå hertil har været en af de bedste beslutninger i mit liv.
– Tak.

Fik jeg sagt tak?

PS. Tak.